Klokkespillets automatiske urspil lyder hver time fra 9.00 til 22.00 og til slut kl 24.00. Dog er der slukket for urspillet lørdag og søndag formiddage, så naboerne kan sove længe.
Før timeslagene kl 9.00, 12.00, 15.00, 18.00 og 21.00 spiller urspillet "Vor Frelsers Klokkesang" af P.S. Rung-Keller. Klik her for at se sangen.
Melodierne er faste året rundt kl 9.00, 12.00 og 22.00. Resten af melodierne skifter med årstiderne og kirkeårets begivenheder.
Grundtvigs salmer "Den signede dag" og "Kirken, den er et gammelt hus" samt Weyses melodi "Altid frejdig, når du går" er faste melodier, der i særlig grad knytter sig til vores klokkespil, der har spillet disse melodier over christianshavnernes hverdag siden 1933.
Melodierne i øjeblikket
Kl. 9.00 Den signede dag
Kl. 10.00 I østen stiger solen op
Kl. 11.00 Lille sky gik morgentur
Kl. 12.00 Kirken, den er et gammelt hus
Kl. 13.00 Nu falmer skoven trindt om land
Kl. 14.00 Nu står der skum fra bølgetop
Kl. 15.00 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
Kl. 16.00 Nu er det længe siden
Kl. 17.00 Vi pløjed og vi så'ede
Kl. 18.00 Aftenringning
Kl. 19.00 Sig nærmer tiden, hvor jeg må bort
Kl. 20.00 Sorrig og glæde
Kl. 21.00 Stille, hjerte, sol går ned
Kl. 22.00 Dagen går med raske fjed
Kl. 24.00 Vægtervers