Højskoledage på havnen 24. - 26. august 2025

Vi glæder os til at byde dig velkommen til tre spændende og hyggelige højskoledage i sensommeren. Højskolen har hvert år et tema, som vi inviterer en række forskellige personer til at holde et foredrag ud fra. Og så skal vi selvfølgelig også synge sange fra Højskolesangbogen og have lidt godt at spise og drikke undervejs. Du kan læse meget mere om de forskellige foredrag i vores kalender, find datoerne nedenfor. 

 

Prisen for deltagelse i årets højskoledage er: 500 kr. per deltager.

Prisen er inkl. frokost og kaffe alle dage.

 

Tilmeld dig her

 

 

Årets tema - Rigsfællesskabet 

 

Da præsten Hans Egede i 1721 gik i land i Grønland for at omvende inuitter til kristendommen, blev det de første skridt ind i det, som vi siden har betegnet som Rigsfællesskabet. Begrebet Rigsfællesskabet er et historisk levn fra den tid, hvor Norge hørte under Danmarks rige.
Grønland og Færøerne hørte oprindeligt under Norge, og da den danske konge i 1814 måtte afstå Norge, omfattede Kongeriget Danmark
fortsat Grønland og Færøerne.  

 

I århundreder har danskerne følt sig forbundne med vores nordiske fæller på tværs af både geografiske og historiske forhold. 

Spørgsmålet, som vi ønsker at drøfte under dette års højskoledage er, hvordan denne ”forbundethed” i Rigsfællesskabet kommer til udtryk, og hvorvidt oplevelsen af forbundethed går begge veje? 

Og hvordan kommer Rigsfællesskabet igennem den krise, vi aktuelt befinder os i, og hvor sejrherren i tovtrækningen mellem Danmark og USA om Grønland synes uvis? Selvstændighed, svigt og geopolitiske interesser er centrale emner i debatten om Danmarks forhold til Grønland. Anderledes er det umiddelbart med forholdet til Færøerne, der med hjemmestyreloven fra 1948 har opnået at blive et topmoderne skandinavisk velfærdssamfund, hvorfor vi kan spørge, om det i fremtiden fortsat vil give mening at tale om Færøerne som en dansk enhedsstat? Hvad holder os sammen?

 

Tilmelding: Senest mandag d. 11. august 2025 via kirkens hjemmeside.
Kontakt ved spørgsmål: kordegn Louise Dinesen på e-mail: lodi@km.dk

Deltagergebyr pr. person: 500,- kr. 

Beløbet inkluderer frokost og kaffe alle tre dage.

Højskoledagene afholdes i: Stanleys Gaard Store Søndervoldstræde 2, 1. sal 1419 København K.

Der er elevator til lokalet.

 

Årets program: 

Søndag den 24. august 2025


Højmesse kl. 10.30 i Vor Frelsers kirke
v/ Marlene Lindsten

 

12.30: Ankomst og velkomst i Stanleys Gaard samt mad og vin

 

13.15-14.00: Kim Leine: Etableringen af kolonien Godthåb

14.00-14.15: Kaffepause

14.15-14.45: Foredrag fortsat/ spørgsmål

 


Mandag den 25. august 2025

 

10.00-10.15: Vandring til Nordatlantens Brygge

10.15-11.45: Besøg på Nordatlantens Brygge: Toner i kunst

11.45-12.00: Vi går tilbage til Stanleys Gaard


12.00-13.00: Frokost


13.00-13.45: Thorkild Kjærgaard: Hans Egede og hans indsats på Grønland

13.45-14.00: Kaffepause

14.00-14.45: Foredrag fortsat/ spørgsmål

14.45: Tak for i dag!

 

 

Tirsdag den 26. august 2025

 

10.00-10.15: Velkomst

 

10.15-11.00: Karsten Hønge (SF)

 

11.00-11.15: Kaffepause

11.15-12.00: Foredrag fortsat/ spørgsmål


12.00-13.00: Frokost


13.00-13.45: Martine Lind Krebs: Danmarks kolonihistorie og forholdet til Grønland

 

13.45-14.00: Kaffepause

14.00-14.45: Foredrag fortsat/ spørgsmål

14.45: Tak for i år!