
09/09/2025 0 Kommentarer
Orgelmatiné med Peter Navarro-Alonso
Orgelmatiné med Peter Navarro-Alonso

Orgelmatinéer i september
30/9 - Organist Peter Navarro-Alonso
Fri entré
Koncertens program:
Philip Glass (f.1937)
Mad Rush
Poul Ruders (f.1949)
Star-Prelude
(arr: Peter Navarro-Alonso)
George Crumb (1929-2022)
Pastoral Drone
Peter Maxwell Davies (1934-2016)
Farewel to Stromness
(arr: Peter Navarro-Alonso)
________________________________
Peter Navarro-Alonso, dansk-spansk organist og komponist. Uddannet fra Real Conservatorio
Superior de Música de Madrid samt Det Kgl Danske Musikkonservatorium. Har i løbet af sin karriere givet ca. 400 koncerter - især med med ny kompositionsmusik - overalt i Europa samt US. Han modtog i 2023 Danmarks største nationale musikpris (Carl Nielsen og Anne Marie-Carl Nielsens Hæderslegat) bl.a. som en anerkendelse af hans fortolkninger af samtids orgelmusik.
Har siden 2021 haft embede som som organist og klokkenist ved Vor Frelsers Kirke.
________________________________
Elefantorglet
Orglet i Vor Frelsers Kirke stod færdigt i 1698.
Det blev bygget af Brdr. Botzen der på dette tidspunkt
havde monopol på orgelbygning i Danmark under den daværende konge Christian 5.
Som det står i dag er den smukt dekorerede facade
og dens 142 originale piber, cymbelstjerne og gøg fra 1698. Derfor er der tale om et "orglernes Stradivarius”; når facadens principalpiber klinger, får man lyden af 1698 i rummet. Disse piber er de ældste i København, og har kun mirakuløst overlevet mere end tre århundreder. De store brande, der hærgede byen i 1700-tallet, nåede ikke Christianshavn, og englændernes bombardement i 1807 ramte ikke bydelen.
Den engelske flåde brugte ganske vist Frelsermanden på kirkens spir som sigtekorn, men uden at beskadige kirken - og orglet.Orglet har fået tilnavnet ‘Elefantorglet’ fordi det store instrument “hviler” på ryggen af to elefanter - specifikt tilhørende den berømte danske elefantorden - på kirkens endevæg. Elefantorglet er både synligt og hørligt kunsthåndværk. Og dets lyd er både ligeså imponerende og storslået som den historiske facade.
Kommentarer