28/11/2025 0 Kommentarer
Natkirken ☽ Stilhed & musik v/Olga G. Kohen
Natkirken ☽ Stilhed & musik v/Olga G. Kohen

Arrangementet er gratis ☾✩☽
Hver fredag aften mellem kl. 19 og 22 står dørene åbne til Vor Frelsers Natkirke, et af byens ældste og smukkeste rum til bøn
og eftertanke.
Natkirkerummet er kun oplyst af stearinlys og enkelte farvede projektører. Du kan opholde dig i rummet præcis, som du vil, når blot du viser hensyn til andre kirkegængere og til rummets formål. Du kan bevæge dig frit rundt, du kan lægge dig i en sækkestol og tage en lur eller bede en bøn. Det sidste kan opleves nemmere at gøre i et rum, som er indrettet til netop det.
Aftenens tekst:
I denne aftensandagt fordyber vi os i budskabet der er i apostlen Paulus’ brev til Romerne kapitel 13, 11-14: ”Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.” Paulus taler om den åndelige oprustning i Jesu navn.
Lad os forstå, hvad det indebærer. Kan man fortsætte med at tænke og leve præcis som man plejede, når man er kommet til troen? Hvordan gør man sig parat til at tage Gud ind i sit liv? Vigtige spørgsmål for enhver sjæl der tænker over meningen med livet i lyset af den kristne tro.
Fast program:
Kl. 19.00: Natkirken åbner
Kl. 19.00: Musik, workshops, stilhed - eller hvad der ellers er på aftenens program
Kl. 21.00: Nadverandagt v/præst Olga G. Kohen
Hvis du gerne vil have, at din bøn skal indgå i den fælles Nadverandagt, kan du skrive den ned på papir og lægge den i krukken med bønner til oplæsning.
Kommentarer