06/12/2025 0 Kommentarer
Natkirken ☽ Second Sun & Stegonaute v/Olga G. Kohen
Natkirken ☽ Second Sun & Stegonaute v/Olga G. Kohen

Second Sun, Jacob Rasmussen, kommer og skaber elektroniske klangflader, dybe soundscapes og cinematiske indtryk, ambient elektronisk musik komponeret og fremført særligt til det smukke natkirkerum.
Arrangementet er gratis ☾✩☽
Hver fredag aften mellem kl. 19 og 22 står dørene åbne til Vor Frelsers Natkirke, et af byens ældste og smukkeste rum til bøn
og eftertanke.
Natkirkerummet er kun oplyst af stearinlys og enkelte farvede projektører. Du kan opholde dig i rummet præcis, som du vil, når blot du viser hensyn til andre kirkegængere og til rummets formål. Du kan bevæge dig frit rundt, du kan lægge dig i en sækkestol og tage en lur eller bede en bøn. Det sidste kan opleves nemmere at gøre i et rum, som er indrettet til netop det.
Fast program:
Kl. 19.00: Natkirken åbner
Kl. 19.00: Second Sun
Kl. 21.00: Nadverandagt v/præst Olga G. Kohen
Hvis du gerne vil have, at din bøn skal indgå i den fælles Nadverandagt, kan du skrive den ned på papir og lægge den i krukken med bønner til oplæsning.
Aftenens tekst:
Til aftensandagten kl. 21:00 fortsætter vi med at læse de bibelske tekster, som forbereder os til at tage imod julebuskabet. Denne gang reflekterer vi over vers fra Jakobsbrevet kapitel 5,7-8. I to korte vers optræder ordet ”tålmodigheden” i alt hele tre gange. Dette er selvfølgelig ikke en tilfældighed. Tålmodigheden er ikke det første ord der melder sig, når vi tænker på det moderne liv, men det har stor betydning for den kristne tro og på hvordan vi, troende på Kristus, ser på vores liv på jorden.
Kommentarer