
14/10/2025 0 Kommentarer
Kulturnatten 2025: Fortællingen om Vor Frelsers Kirke
Kulturnatten 2025: Fortællingen om Vor Frelsers Kirke

Kulturnatten 2025: Fortællingen om Vor Frelsers
Velkommen i Vor Frelsers Kirke & Tårn til Kulturnatten 2025
Det kræver Kulturpas at deltage til Kulturnatten.
Læs om aftenens program herunder.
Kirkerummet:
Gå på opdagelse i det store kirkerum fra 1696.
Aftenen byder på spændende fortællinger fra kirkens historie som du kan læse om, mens du ser på den smukke arkitektur og fornemmer historiens vingesus.
Rundt omkring i rummet finder du bidder af rummets fortælling,
og de mest sjove, spøjse og sære historier om kirken og det store rum. Kom helt tæt på nogle af de håndværkere der byggede kirken, bliv klogere på de mange tråde kirken har til den danske kongefamilie, og nogle af dem, der gennem tiden har stået på prædikestolen eller er blevet begravet i kirken.
Musikken:
2 gange i timen vil dygtige sangere i Vor Frelsers Vokalensemble synge acapella værker i kirkerummet, og derved lade kirkens store rumklang omslutte både dem selv og publikum.
Du kan også opleve orglets storslåede piber når organist Peter Navarro-Alonso spiller uddrag af både barok og moderne musik på det gamle instrument. Musikken starter første gang kl. 18:30.
Tårnet:
Tårnet holder åbent for Kulturnattens gæster (kun adgang med Kulturpas) fra kl. 18:00-22:00.
Tag på en lille udflugt op mod himlen og se den smukkeste udsigt henover de Københavnske tage.
Der vil være timeslots og begrænset antal billetter i løbet af aftenen.
Lydfortælling på det gamle kirkeloft:
Tag med på en lydrejse tilbage i tiden på det gamle kirkeloft.
Her kan du lytte til historien om Vor Frelsers Kirkes tårn der blev indviet i 1752. Hør om hvordan og hvorfor tårnet blev bygget, og om hvordan arkitekten og bygningsmedarbejderne til sidst fejrede byggeriet med en storladen indvielse.
Lydfortællingen på loftet er gratis med kulturpas & kræver egne høretelefoner.
Kommentarer