04/03/2026 0 Kommentarer
Koncert: Romantiske perler - med Rudersdal Kammersolister
Koncert: Romantiske perler - med Rudersdal Kammersolister

Romantiske perler - Dvorak og Simonsen
Køb billetter til koncerten her
Billetpris: 140 kr.
En perle kan stråle i et kongeligt smykke – eller ligge skjult i en muslingeskal på havets bund. Det er et rammende billede på det usædvanlige program, du kan opleve næste gang ved Rudersdal Kammersolisters koncertserie, Cool Concerts.
Her kan du høre en af kammermusikkens største klassikere: Dvoraks klaverkvintet – samt musik af en ukendt dansk olympisk medaljevinder, Rudolph Simonsen.
Dvoraks kvintet er magisk, dansende musik fuld af en ren, euforisk skønhed, spontanitet og vitalitet. Den er elsket af både publikum og musikere og spilles igen og igen i koncertsale over hele verden.
Danske Rudolph Simonsen (1889-1947) er derimod et ukendt navn for de fleste – og det på trods af, at han som den eneste danske komponist har vundet bronze i OL. Det var i 1928, hvor komposition var en disciplin.
Kun få af hans værker er indspillet, og der er ikke tilgængelig information om opførelser af klaverkvintetten siden uropførelsen i 1915.
Derfor er denne koncert et unikt indblik i dansk kulturarv.
Rudersdal Kammersolister har givet koncerter bl.a. ved Hindsgavl Festival, Klang Festival, på Louisiana og Statens Museum for Kunst samt turneret i USA, Canada, Tyskland, Schweiz, Sverige, Norge, Polen og Rusland (før krigen). De har udgivet to anmelderroste albums – det seneste blev i oktober Editor’s Choice i Gramophone.
Kommentarer