19/11/2025 0 Kommentarer
Koncert: Julekoncert med DKDM Børne- og Ungdomskor
Koncert: Julekoncert med DKDM Børne- og Ungdomskor

Julekoncert for DKDM Børne- og Ungdomskor
Entré: 100 kr pr voksen, børn gratis adgang. Billetter købes i døren.
Julekoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børne- og ungdomskor søndag den 30. november i Vor Frelser Kirke kl. 16.00. Dirigent: Bente Colding-Jørgensen, akkompagnatør: Aeji Cho
Ingen jul uden korsange! Julekoncerten er både klassiske og nyere korsatser, der er repertoire fra julekalenderen, og det er velegnet for hele familien.
DKDM Børne- og ungdomskor undervises og dirigeres af Bente Colding-Jørgensen, som er uddannet dirigent og sangpædagog fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Dirigentens ekstraordinære evner som pædagog og korleder er grundlaget for korets ualmindeligt høje musikalske niveau. Koret har et tæt samarbejde med Vor Frelsers Kirke og kan også opleves den 14. december, hvor de går lucia i starten af gudstjenesten.
Musikkonservatoriets Børne- og Ungdomskor er et af landets førende børnekor. Det består af ca. 100 børn og unge fra 7 år og op til gymnasiet, fordelt på tre kor, Lille Kor, Aspirantkor og Store Kor. Koret er oprettet i 1978 som undervisnings- og praktikkor for kirkemusik- og musiklærerstuderende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Korets opgave er desuden, selvstændigt eller i samarbejde med andre, at medvirke ved koncerter og arrangementer i Danmark og i udlandet. Sidst har Store Kor (de ældste) været på sommertur til Firenze og har sunget adskillige kirkekoncerter. Korets virksomhed finansieres af kontingenter fra sangerne, entreindtægter honorarer for koncerter og fondsmidler.
Børnekoret bygger på ønsket om at forene kunstneriske, pædagogiske og sociale hensyn, og det er derfor et meget bredt sammensat børnekor - og samtidig et enestående bevis på, at de rette rammer i form af undervisning på højt niveau, hyppig koncertvirksomhed og sociale aktiviteter som for eksempel korture, kan skabe et børnekor af højeste kvalitet.
Kommentarer