07/05/2026 0 Kommentarer
Syng Herren en ny sang - kirkemusikalsk weekend i Vor Frelsers Kirke
Syng Herren en ny sang - kirkemusikalsk weekend i Vor Frelsers Kirke

Syng Herren en ny sang - kirkemusikalsk weekend i Vor Frelsers Kirke
Der er fri entré til arrangementet
Kom til en stemningsfuld weekend i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor ny og mindre kendt kirkemusik får liv og klang i kirkerummet.
Vi glæder os særligt til at synge fællessang fra den nye udgave af 151 salmer, som udkommer 24. maj 2026.
Syng Herren en ny sang er en ny kirkemusikalsk weekend med ambition om at bidrage til en fortsat fornyelse af kirkemusikken i bred forstand. Her præsenteres musik, som endnu ikke er i udbredt brug, men som rummer både høj kvalitet og tydelig relevans. Publikum inviteres tæt på både fællessangen og koncertoplevelsen – i et format, der henvender sig til både menighed, fagfolk og alle med interesse for kirkemusik.
Kirkemusik forstås her i sin videste betydning: fra salmer og motetter til orgelmusik og liturgiske led.
_______________________
Lørdag 30. maj kl. 15
Fællessangseftermiddag i kirken ved flyglet med fokus på nye salmer fra 151 salmer (Eksistensens Forlag).
Den nye udgave samler nogle af de bedste nyskrevne salmer fra de seneste 20 år og udkommer blot få dage før arrangementet.
Derudover byder dagen på oplæg ved Ingrid Ank, medlem af redaktionen bag udgivelsen og formand for Grundtvigsk Forum.
Efterfølgende er der reception og forfriskninger i kirken.
Søndag 31. maj kl. 15
Koncert med Vor Frelsers Vokalensemble med fokus på nyere motetter. Musik af bl.a. Stefan Arason, Nicolai Worsaae, Chr. Præstholm, Nils Greenhow og Matti Borg.
Efterfølgende reception og forfriskninger i kirken.
Alle er velkomne - vi glæder os til at se jer!
Kommentarer