19/11/2025 0 Kommentarer
Renovering af Stanleys Gaard - Vi er her stadig!
Renovering af Stanleys Gaard - Vi er her stadig!
# Nyheder

Renovering af Stanleys Gaard - Vi er her stadig!
Vi er her stadig!
Efter længere tids tilløb er renoveringen af sognegården Stanleys Gaard nu endelig kommet i gang! Det gamle palæ der stod færdigt i 1756 har længe trængt til en større gennemgang og istandsættelse, og sammen med Christians Kirke har vi nu igangsat arbejdet. Sidste renovering af huset fandt sted i 1994.
Under den igangværende renovering skal taget skiftes og gavlene vedligeholdes. Ligeledes skal lejligheden på 2. sal renoveres til kommende præstebolig.
Vi arbejder hårdt på at sikre det gamle, fredede hus - der i mere end 270 år har været aktivt og stadig er det i dag - og tage os kærligt af bygnings-og kulturarven! ![]()
Denne renovering betyder et stort stillads, der kan se afskrækkende ud på afstand - men vi er her stadig!
Kirkekontoret til både Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke er åbne som normalt, og de arrangementer der allerede er i kalenderen, afholdes efter planen. Det gælder bl. a. arrangementer i Menighedsplejen og Grundtvigs mageløse opdagelse / Seminar om gennembruddet af Grundtvigs nye kirkesyn i 1825.
Vi håber meget, at i stadig har lyst til at komme forbi og deltage, så huset fortsat kan emme af liv og fællesskab.
Stanleys Gaard blev bygget af den danske billedhugger Simon Carl Stanley som var Holmens mestersbilledhugger og professor ved Kunstakademiet. Han var formentlig selv husets arkitekt. Huset er bygget på højden af rococcoen, der er afspejlet i den fornemme, hvide facade. Vi glæder os til igen at kunne se det stråle smukt i solen til foråret!
Renovationen er færdig i løbet af marts måned 2027.
Kommentarer