Nyt sangmaraton med Højskolesangbogen

Nyt sangmaraton med Højskolesangbogen

Nyt sangmaraton med Højskolesangbogen

# Nyheder

Nyt sangmaraton med Højskolesangbogen

Til september skyder Amagerbro Provsti et nyt fællessangsprojekt i gang under titlen "Den nye Højskolesangbog fra A til Å - fællessang i Amagerbro Provsti". 

Vi skal gennem de næste fire år synge os igennem hele den nye Højskolesangbog, som udkom i efteråret 2020. Der vil være én etape om måneden, skiftevis tirsdag og onsdag, kl. 17.30-19.30 i en af provstiets kirker. Vi synger 14 sange hver gang – 7 forfra og 7 bagfra i sangbogen, så repertoiret de enkelte gange vil variere.

Første gang bliver onsdag den 1. september i Vor Frelsers Kirke, hvor tidl. højskoleforstander og formand for højskolesangsbogsudvalget, Jørgen Carlsen, vil være vært. Vi lægger ud med sangene 1-7 og 595-601.

Læs mere på Facebook under “Fællessang i Amagerbro Provsti – Højskolesangbogen fra A-Å” og på hjemmesiden fabellessang.online.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Vor Frelsers Kirke   ·   Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K       CVR: 10266017 GLN/EAN: 5798000859692       info@vorfrelserskirke.dk