Sognebåndsløsning

Ønsker du at løsne sognebånd, og derved slutte dig til én af Vor Frelsers Kirkes præster, kan du kontakte præsten direkte eller kontakte Vor Frelsers kirkekontor.

Som medlem af den danske folkekirke, hører man som udgangspunkt til menigheden i det sogn, hvor man bor. Der er imidlertid mulighed for at løse sognebånd og derved slutte sig til en præst i et andet sogn.

Når man løser sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til. Sognebåndsløsning sker ved, at man henvender sig til den præst, man ønsker at slutte sig til med oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal man også give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.

En præst har ikke pligt til at acceptere en anmodning om at blive sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Sognebåndsløsning er først og fremmest en mulighed for, at man kan slutte sig til en præst, hvis teologiske holdninger man sympatiserer med.  Det er således ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at man godt kan lide kirken eller sognet, hvor præsten er ansat.

Vor Frelsers kirkekontor

Adresse
Store Søndervoldstræde 2
1419 København K

Kirkekontorets åbningstider
Mandag, onsdag og torsdag: kl. 9.30 -14.00
Tirsdag: kl. 10.00 – 17.00

Kordegn og personregisterfører
Tanja Rothenborg Scot 

Telefon: 24 42 68 83 
E-mail: vorfrelsers.sognamagerbro@km.dk 

Når du vil maile sikkert til os
Hvis du vil kontakte os med personhenførbare oplysninger, bl.a. i forbindelse med dåb, vielser og medlemskab af folkekirken, kan du bruge nedenstående link. Du vil modtage svar fra os i din e-boks.

Klik her for at sende sikker mail