Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Natkirke ☽ Koncertpianist Jesper René v/ Olga G. Kohen

fredag 4/9

Velkommen i Natkirken ☽

Koncertpianist Jesper René spiller Johannes Brahms i det smukke natkirkerum.

Arrangementet er gratis ☾✩☽

Fast program:

Kl. 19.00: Natkirken åbner

Kl. 19.00: Koncert med Jesper René

Kl. 21.00: Nadverandagt v/præst Olga G. Kohen

I kirken taler vi ofte om de mange, til tider modsatrettede, følelser, som mennesket retter mod Gud. I vores tro på ham kan vi være taknemmelige og frustrerede, hengivne og tvivlende, glade og vrede, sikre og ængstelige, og så meget andet.

Menneskets selvforståelse er vigtig, men denne fredag vil vi prøve at forstå, hvad der sker på den anden side af tråden. Hvad føler Gud? Vi ved, at han er uendeligt anderledes end os, men kan hans følelser alligevel minde lidt om vores? Kan Gud mærke, når vi kommer til at tro på ham, og hvad gør det ved ham?

Kom og vær med til aftensandagt d. 4. september kl. 21.

Vi læser i Lukasevangeliet kapitel 15, hvor Jesus fortæller om den uendelige glæde, Gud har over hver eneste tabt sjæl der finder vejen til ham.

Hvis du gerne vil have, at din bøn skal indgå i den fælles Nadverandagt, kan du skrive den ned på papir og lægge den i krukken med bønner til oplæsning.

Detaljer

Dato
4. september 2026

Tidspunkt
19:00 – 22:00