- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kulturnatten 2026 – Fortællingen om Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke byder velkommen indenfor i kirken og i tårnet til Kulturnatten 2026.
Program:
𝐊𝐢𝐫𝐤𝐞𝐧
Gå på opdagelse i det store kirkerum fra 1696 og mærk historiens vingesus med spændende fortællinger fra kirkens historie i de smukke arkitektoniske omgivelser.
Der vil være et tegnebord for børn og barnlige sjæle i kirkerummet, hvor man kan farvelægge illustrationer fra kirken.
Kirkerummet er åbent i tidsrummet kl. 18-22.
Musikken
Én gang i timen kan du opleve de storslåede piber fra Elefantorglet fylde kirkerummet. Lad kirkens store rumklang omslutte dig med barokmusik af J. S. Bach fra det gamle instrument kl. 18:30-19:30-20:30 og 21:30.
Tårnet
Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn holder åbent for Kulturnattens gæster med Kulturpas fra kl. 18:00-00:00. Fra toppen kan du opleve en unik udsigt over Københavns nattehimmel!
Der er begrænset plads i tårnet ad gangen, og derfor er det nødvendigt at booke et timeslot ved ankomst. Bemærk, at tårnet kan blive lukket ved regn, kraftig vind eller andre vejrforhold af hensyn til sikkerheden.
Lydfortælling i tårnet
Tag med på en lydrejse tilbage i tiden, mens du går op ad de 400 trin op til toppen af tårnet (kræver egne høretelefoner).
Detaljer
Dato
9. oktober 2026
Tidspunkt
18:00 – 23:59
Sted
1416 København K











