Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerkoncert med Ruben Munk

Dato
Tirsdag d. 24. august 2021, Kl. 20:00 til kl. 21:00

Ruben Munk (f. 1980) afsluttede sine orgelstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2005. Efter studieophold i Paris, hvor han samtidig var organist i Den Danske Kirke, fortsatte han cembalostudier hos Lars Ulrik Mortensen og Christine Schornsheim i konservatoriets afdeling for tidlig musik. Han debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse på orgel november 2011 med professor Hans Fagius som lærer. 

Som dirigent har han med sit ensemble, Christian IV Vokalensemble, opført en række større kirkemusikalske værker og a cappella-programmer. 

Modtager af Robert Roussels Mindelagt og Léonie Sonnings Legat 2011. Ansat som organist i Gentofte Kirke fra 2006-2021. I marts 2021 blev Ruben ansat som organist ved Helligaandskirken på Strøget.

Ved aftenens koncert i Vor Frelsers Kirke spiller Ruben Munk værker af franske Maurice Duruflé, Jehan Alain samt musik af Johann Sebastian Bach.

Fri entré.