Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Natkirke v/Susanne Møller Olsen

Dato
Fredag d. 8. oktober 2021, Kl. 20:00 til kl. 23:00
Sted
Vor Frelsers Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K

”Jeg skriver for at forstå, såvel som for at blive forstået,” skriver forfatteren Elie Wiesel. Det samme sker i refleksionsskrivning, hvor du bliver guidet til at skrive intuitivt og associerende ud fra dine egne erfaringer. Vi går på opdagelse i sproget og afprøver simple skriveøvelser ud fra aftenens tema. Du behøver ingen skriveerfaring og deler blot det, du har lyst til. Kan du tænke og føle det, kan du skrive det! 

I høsttiden udtrykker vi taknemmelighed over livets frugter, og bliver mindet om alt det gode vi har. Det er en tid, hvor vi kan dele høstens overskud med andre. Man høster som man sår - eller gør man? Vi skriver om taknemmelighed, gavmildhed og nåde. 

Max. 12. deltagere. Medbring dit eget yndlingsskrivegrej. Tilmelding til smo@km.dk.