Skriveværksted - Ord mellem himmel og jord - Vejen

Skriveværksted - Ord mellem himmel og jord - Vejen

Skriveværksted - Ord mellem himmel og jord - Vejen

Tirsdag 20. januar 2026, kl. 17:00
Stanleys Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1416 København K

Lad året begynde med refleksion og stier ind i erindringen. 

Kom til Skriveværkstedet "Ord mellem himmel og jord" med sognepræst Susanne Møller Olsen og journalist Roberta Montanari. 

Ord mellem himmel og jord er åbne skriveværksteder med plads til alle.

Her kan erfaringer fra dit eget liv og tekster fra Bibelen flette sig ind i hinanden gennem skriveøvelser, der åbner for erindringer og intuitive refleksioner. Hvert skriveværksted tager udgangspunkt i et eksistentielt tema.

Skrivekurset er gratis og foregår i kirkens sognegård Stanleys Gaard smukt beliggende på Overgaden oven Vandet ud mod Christianshavns Kanal.

Tilmelding sker til Susanne Møller Olsen på smo@km.dk eller sms på 40 42 94 90.

Aftenens tema: Vejen

Vi går alle en vej, til tider stejl, tager sidespor og farer vild for så at finde tilbage - måske til en ny vej?

I den tidlige kristendom kaldtes Jesu lære for ”Vejen,” og han siger selv, ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”

På skriveværkstedet får du anledning til skrive om dit livs mange mulige veje med afsæt i poetiske tekster fra Bibelen, der omhandler aftenens tema.

De to andre skrivekursusdage ligger d. 17. februar og 17. marts med temaerne "Huset" og "Landskabet". 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Vor Frelsers Kirke   ·   Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K       CVR: 10266017 GLN/EAN: 5798000859692       info@vorfrelserskirke.dk