01/11/2024 0 Kommentarer
Natkirken i anledning af Allehelgen 🌙 Karen Humle & Tineke Noordhoek v/Anne Sofie Engelstad Nissen
Natkirken i anledning af Allehelgen Karen Humle & Tineke Noordhoek v/Anne Sofie Engelstad Nissen
Natkirken
Violinist Karen Humle og slagtøjsspiller og vibrafonist Tineke Noordhoek, v/præst Anne Sofie Engelstad Nissen
Karen Humle (violin) og Tineke Noordhoek (marimba, klokker og gonger) inspireres af Natkirkens stemningsfulde rum og skaber improviserede lydflader og klange.
Duoen undersøger musikalsk temaer som håb, afmagt, vrede og kærlighed gennem arbejdet med puls, klangfarver og inddrager den akustiske dimension i forhold til overtoner og kirkens rum. Musikken bevæger sig fra højtideligt klingende musik med gongernes overtoner, der smelter sammen med violinens klang - til dansende passager med violin og marimba i tæt sammenspil.
Genren er imødekommende, men gerne med et tvist af noget uventet. De to musikere har en lang baggrund fra det etablerede musikmiljø; både fra den klassiske og rytmiske musiktradition.
____________________
Arrangementet er gratis ☾✩☽
Hver fredag aften mellem kl. 20 og 22 står dørene åbne til Vor Frelsers Natkirke, et af byens ældste og smukkeste rum til bøn og eftertanke.
Natkirkerummet er kun oplyst af stearinlys og enkelte farvede projektører. Du kan opholde dig i rummet præcis, som du vil, når blot du viser hensyn til andre kirkegængere og til rummets formål. Du kan bevæge dig frit rundt, du kan lægge dig i en sækkestol og tage en lur eller bede en bøn. Det sidste kan opleves nemmere at gøre i et rum, som er indrettet til netop det.
Fast program:
Kl. 20.00: Natkirken åbner
KL. 20.00: Musik, workshops, stilhed - eller hvad der ellers er på aftenens program
KL. 21.30: Nadverandagt v/præst Anne- Sofie Engelstad Nissen
Hvis du gerne vil have, at din bøn skal indgå i den fælles Nadverandagt, kan du skrive den ned på papir og lægge den i krukken med bønner til oplæsning.
Kommentarer