Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

VOR FRELSERS KIRKES TÅRN


Åbningstider i 2014:

Den 1. marts - 28. maj:
Mandag - lørdag kl. 10-16
Søn- og helligdage kl. 10:30-16

Der lukkes for adgang til tårnet kl. 15:45.

Den 29. maj - 28. september:
Mandag - lørdag kl. 10-19:30
Søn- og helligdage kl. 10:30-19:30
Der lukkes for adgang til tårnet kl. 19:15.
Sankt Hans Aften er der åbent til kl. 23.00.

Den 29. september - 30. november:
Mandag - lørdag kl. 10-16
Søn- og helligdage kl. 10:30-16
Der lukkes for adgang til tårnet kl. 15:45.
På KulturNatten er der åbent til kl. 24.00.

Den 5. - 7. december og 11. - 14. december:
Torsdag - lørdag kl. 10-16
Søndag kl. 10:30-16
Der lukkes for adgang til tårnet kl. 15:45.

Ved kraftig regn, sne eller blæst lukkes tårnet midlertidigt af sikkerhedsmæssige grunde.

At heavy rainfalls, snow or wind the tower closes temporarily for safety reasons.



ENTRÈ:

Den 1. marts - 28. maj & 29. september - 14. december:
Voksne: 35,- DKK
Grupper (voksne) / studerende / 65+: 25,- DKK
Børn (8-14 år): 5,- DKK
Grupper (børn): 5,- DKK
Årskort: 50,- DKK


Den 29. maj - 28. september:
Voksne: 40,- DKK
Grupper (voksne) / studerende / 65+: 30,- DKK
Børn (8-14 år): 10,- DKK
Grupper børn: 5,- DKK
Årskort: 50,- DKK

Kontakt:
E-mail: taarnvfk ved gmail prik com



Vor Frelsers Kirkes tårn
260 år

den 28. august 2012

Tårnets 260 års jubilæum blev fejret med fest og hornmusik.
Læs mere her >> og se billeder fra dagen >>

Præsentation af den flotte fotobog, der blev udgivet i anledning af jubilæet >>
Fotograf: Per Henriksen




Frelsermanden

"Så er jeg nu i Stand ved Fire Kongers Nåde,
de Tre af dem har Gud til Himlen kaldet Hjem.
Gud selv den Fjerdes Sag således stedse råde,
at Mand må huske ham, mens To og Tre er Fem".


Det lille digt, skrevet af politifuldmægtig Matthias Banke, blev 26. april 1750 lagt i tårnets globe. Derpå blev kuglen og Frelsersmanden hejset op i næsten 100 meters højde af en flok matroser, udkommanderet fra Holmens flådestation.

 

Vor Frelsers kirkes tårn


Under ophejsningen sang håndværkerne salmer fra vægtergangen ved spirets fod, københavnerpressen rapporterede dramatisk fra dagens arbejde og festligheder, og arkitekten Lauritz de Thurah noterede sit indtryk fra den store dag i sin dagbog. En rigtig københavnerbegivenhed med andre ord.

Digtet fortæller stadigt, at Vor Frelsers kirke og tårn er en kongelig gave, skænket i en tid, hvor pomp og eventyrlystent byggeri spillede en væsentlig rolle for vore enevældige herskere. Christian 5. skænkede kirken óg orglet, Frederik 4. gav døbefont og alter, Christians 6. satte bygningen af spiret i gang, men hans død i 1746 overlod den endelige færdiggørelse til hans efterfølger, Frederik 5., der inviede tårnet 28. august 1752. Kongen gik med ministre og følge de 400 trin til tårnets top, og 27 kanoner saluterede fra kirkepladsen.

Efter mere end 250 år som ét af Københavns internationalt berømte vartegn fremstår tårn og spir i fornyet pragt efter den sidste store renovering i 1990´erne. Byen er vokset i tidens løb, men udsigten fra Frelsertårnet er stadig byens bedste - og mest skrækindjagende. Det har altid været betragtet som lidt af en manddomsprøve at stige op og "klappe kuglen". At hele spirkonstruktionen er i egetræ, der kan ryste sig lidt i blæsevejr, bidrager også til at suge i maven, når man står på toppen. Rådhustårnet er 14 meter højere, Danmarks højeste kirketårn på Århus Domkirke er 3 meter højere - men ingen tårne i Danmark måler sig i skønhed med Frelsertårnet, når aftensolen får forgyldningerne til at stråle "som en ildtunge". (Thurahs Vitruvius III)

Arkitekten

Lauritz de Thurah (1706-1759) var arkitekten, der både tegnede spiret, fik det godkendt og betalt hos kongen, og gennemførte sit største bygningsværk her. Thurah var inspireret af universitetskapellet ved St. Ivo i Rom, hvor Borrominis renæssancetårn netop også er en udvendig sneglegang. Men hvor Borromini konstruerede i sandsten, der på grund af sin tyngde ikke kunne bygges så højt, besluttede Thura at konstruere en træpyramide på toppen af det tårn, der siden kirkens opførelse i 1698 havde trængt til et spir.

Lauritz de Thura 1746

Det færdige tårn blev Thurahs største mesterværk og samtidig et arkitektonisk kunstværk, som kun en kompromisløs og moden arkitekt kunne frembringe. Thurah havde på dannelsesrejse til Rom set St. Ivos sneglegang i sin ungdom, han havde skrevet på den store danske Vitruvius (atlas over kongelige bygninger i Danmark), han havde tegnet mange store bygningsværker i senbarokken. Men Vor Frelsers spir blev hans hovedværk, der endnu holder hans navn og arbejde levende. Filminstruktøren Niels Vest har i 1997 skabt den prisbelønnede dokumentarfilm "Himmelstigen", som beskriver de Thurahs liv og arbejde med tårnets bygning. Se mere på http://www.vestfilm.dk/himmelstigen/himmelstigen.html

Konstruktion

Træets lethed gjorde det muligt at bygge det høje, slanke spir på toppen af vægtergangen, der omkrandser spirets fod. Vægtergangen (den ene af tre i København; Vor Frue og Nikolaj kirker har også vægtergange) var brandvagternes natlige udkigsposter frem til 1862, hvor vægterne afløstes af gasbelysning og politi.
Vægtergangen hviler som tag på den åbne tårnlanterne, der rummer klokkespillet, og herunder er vægterværelset, hvor vægterne boede om natten. Her står nu klokkespillets stokklaver, men også vægternes gamle møbler har stadigt til huse i værelset.

Vor Frelsers kirke fra nordvest

Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og som derfra løber hele vejen op. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter. Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen. Kunstneren bag Manden, som Kristus-figuren hurtigt blev døbt af christianshavnerne, var Jacob Høvinghof. Denne kobbersmed har her frembragt den grimmeste skulptur i byen. Da Manden er beregnet på at ses langt borte fra er proportioner og udtryk voldsomt fortegnede.

Spirets dimensioner er anseelige: Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanen og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Jordkuglen på toppen kan rumme 12 voksne mænd og er 2,5 meter i diameter - Kristusfiguren er 3 meter høj. Fra hvert hjørne af tårnet skuer de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes ud over byen. Frederik 5. store kartouche med forgyldninger af initialer og krone er skabt af kobbersmeden Høvinghof.

Sandt eller falsk

En sejlivet historie beretter, at de Thurah begik selvmord ved at springe ud fra tårnet, angiveligt fordi tårnet i modsætning til Frederik V´s ønske var højresnoet. Dette er usandt. Laurids de Thurah døde syv år efter indvielsen af sygdom hjemme i sin seng, forgældet, men også respekteret af sin samtid. Og Frederik V - han var godt tilfreds med det nye vartegn for sin by og for skibsfarten. Tårnet snor i øvrigt højre om som det skal, hvis man skal forsvare det med højre hånd og venstre hvilende på gelænderet.

Der er imidlertid andre gode - og sande historier om spiret. Under englændernes bombardement af København i 1807 blev spiret brugt som sigtepunkt. Det lykkedes dog kun at skyde det ene ben af Kristus-figuren. Og da Flyvevåbnet i 1920´erne og 30´erne holdt til på Kløvermarken på Amager, anvendte de spiret som flyvermærke og var så glade for det, at de lavede en sang om Manden på Spiret. Endelig brugte modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig spiret og tårnet som skjulested for våben og sprængstoffer - uden at den tyske besættelsesmagt nogensinde opdagede det.

Opstigning i 1881

Den store, franske forfatter Jules Verne (1828-1905) besøgte København i både 1861 og 1881. Han lod Frelserkirkens tårn spille en rolle i sin roman "En rejse til jordens indre" der udkom i 1864.
Under besøget i 1881 var han ledsaget af bl.a. sin bror, Paul Verne. Paul Verne skrev efter rejsen en rejsebog, "De Rotterdam à Copenhaque", og herfra stammer følgende, dramatiske beskrivelse af en opstigning i tårnet:

"Efter Vor Frue kirke, hvis kor er udsmykket med tretten statuer af Thorvaldsen og som afbilder Kristus og apostlene, må jeg især nævne Vor Frelsers kirke på øen Amager på den anden side af havnen. Bygningen har ingen speciel arkitektonisk betydning, men den domineres af et højt tårn til hvis top man kun kan komme ad en udvendig rampe, der snor sig spiralformet omkring spiret. Det kræver et solidt hjerte at gennemføre denne opstigning. Min bror har i sin Rejsen til jordens indre ladet os overvære en "lektion i højdeskræk", som professor Lidenbrock giver sin nevø Axel på denne svimlende rampe.

Den dag min søn og jeg steg op, var vejret meget klart. Man kunne se vidt omkring, hele Sundet fra nord til syd, men der blæste en stiv kuling fra øst, som gjorde al observation vanskelig. Det var ikke for meget med begge hænder haget fast til rækværket for at holde sig oprejst og modstå det voldsomme vindpres. Derfor var det ikke muligt at bruge vore kikkerter. Således kunne vi ikke genkende flaget på et hurtigt skib med to gule skorstene, der ankom til Københavns Red, og som saluterede det danske flag på Kastellet med 21 skud.

Når man vender sig mod nord, opdager man ved den yderste ende af Sundet den lille by Helsingør. Mellem Helsingør og København strækker sig en umådelig skov med gigantiske træer og med talrige villaer ind i mellem. Det er i denne skov, en veritabel forstad til København, og hvortil den smukke Langeliniepromenade går langs kysten, de rige danske familier har bygget deres sommerresidenser. Man kan komme der ud med dampere, som betjener alle steder på kysten og som lægger til ved moler af træ eller jern, der strækker sig malerisk ud på vandet. Det er et charmerende mål for en udflugt, vi regner med at foretage i morgen. Vi vil tage til Helsingør og besøge Kronborg slot.
Dette slot forsvarer den nordlige indsejling til Sundet, og det er i denne gamle fæstning Shakespeare har ladet de store scener i sin dystre tragedie Hamlet foregå.

Men uanset hvor interessant vi fandt dette bemærkelsesværdige panorama, var det nødvendigt at tænke på afgangen; stedet var ikke længere udholdeligt: vindstødene øgedes i voldsomhed, og visse øjeblikke syntes tårnet at svinge frem og tilbage under deres mægtige kræfter.
Min søn, der var mindre hærdet end jeg, begyndte at lide under disse rystelser, særlig ubehagelige fordi man er udsat for dem hundrede meter oppe i luften. Han begyndte at se grøn ud i hovedet, som om han var søsyg, hans blik blev tåget... det var tid at tage af sted.

Vi begyndte så at gå ned. Uanset hvor vant til stier i bjergene jeg var, gjorde denne rampe, der strækker sig spiralformet ud i tomheden, et ubehageligt indtryk på mig. Uden at være så grøn som min søn, var jeg dog allerede bleg, og det skulle ikke have varet meget længere inden jeg ville have været lige som han.
Vi var allerede kommet en halv snes meter ned, da der viste sig en uventet forhindring.
En dame på godt halvtreds år med en umådelig rosa hat på hovedet og udstafferet i en æblegrøn kjole, der i sin tilskæring mindede om et paraplyhylster, spærrede vejen, der var snæver nok, selv for en enkelt person.

Denne dame, der måtte være tysk, blev ledsaget af sine elleve børn! Ja, de har læst rigtigt, af sine elleve børn, og hvem har sagt hun ikke har flere endnu.
Karavanen, hun anførte, sluttede fem eller seks meter længere nede med en meget tyk herre, ægtefællen uden tvivl, svedig, pustende og drivvåd for to.
Hvad skulle man gøre? Sagen var vanskelig. Stige op igen kunne jeg ikke uden at udsætte mig for stormen. Det sundeste ville øjensynligt være at fortsætte, men det ville så være nødvendigt at trænge dette optog tilbage, for det var ikke muligt at krydse det på en sådan vej.
Det var meget pinligt. Moderen tilkastede mig rasende blikke og syntes at forberede sig til kamp. Hendes mand, som på bagtroppen ikke kunne forstå problemet, udstødte dumpe grynt og så ud til at være i meget ondt lune.

Det bedste var da at forhandle med de nyankomne og prøve at få dem til at vende om.
Vi kan ikke vige tilbage, frue, det kan vi ikke! Siger jeg i en bestemt tone.
Men, min herre, svarede hun med et fortysket fransk, som det lykkedes mig at forstå, vi har vores gode ret...
Uden tvivl ... Men De ved, der findes lejligheder, hvor tvangen går forud for retten, og vi er "tvunget til" at gå nedad!"
Og samtidig viste jeg hende min søn, hvis skikkelse så mere og mere opløst ud.
Det var tilstrækkeligt betydningsfuldt til at hele karavanen uden tøven vendte om i vild uorden. Det drejede sig straks om at redde sig, hvem der kunne. På tyve sekunder var rampen fri, fjenden var forsvundet, og vi steg ganske roligt ned de tyve meter, der skilte os fra den indre trappe i Frelserkirkens tårn."

Restaureringen 1991-1996

Restaureringen af Vor Frelsers Kirkes spir varede seks år - fra december 1991 til det sidste blev færdigt i efteråret 1997. Spiret blev dog allerede genindviet søndag d. 17. marts 1996 af Prins Joachim, som ligesom hans forfader Frederik V, gik de 400 trin, der er fra jord til fane. En begejstret folkemængde fulgte sammen med 300 duer og 1000 balloner den danske prins op af spiret. Dagen efter åbnede spiret for offentligheden, som i det følgende år dog måtte affinde sig med, at spiret af og til var lukket, når de sidste arbejdsopgaver skulle udføres.

råd 1I de seks år, der var gået, havde christianshavnerne savnet deres vartegn: Vor Frelsers Kirkes spir med Manden på toppen. Men som erstatning havde "byens højeste juletræ", som biskoppen kaldte det, prydet spiret i 1993 og 1994. Fra første søndag i advent til efter nytår og fra sidst på eftermiddagen til klokken et om natten samt i de mørke morgentimer tændtes træstjernen med lys øverst oppe på toppen sammen med lyskæden på spiraltrappen. Lyset fra tårn og spir var med til gøre ventetiden lidt kortere for de utålmodige.

Det gamle spir

Restaureringen startede i 1991 med at vægtergangen skulle istandsættes, men undersøgelser foretaget i vinteren 1992 viste, at der var råd- og svampeskader i selve spiret samt på trapper og vægtergang. Det fyrretræ, som tårnet og træunderlaget bestod af, var ved at rådne op, hvilket gjorde færdsel på spiret livsfarlig.

råd 2

Derudover var de kobberplader, der dækkede tårnet, utætte, revnede og i gang med at løsne sig fra spiret. Kobberpladerne var fastgjort til fyrretræet med jernsøm, som efter cirka 80 år mister evnen til at fastholde kobberet på fyrretræet. Og da den sidste restaurering fandt sted 1890-97 var resultatet, at kobbepladerne på spiret blafrede i vinden og var i fare for at falde ned, hvis ikke der blev gjort noget. Endvidere var Kristus-figurens fane blæst helt skæv.

Det stod derfor klart, at en gennemgribende restaurering var nødvendig. Prisen ville også blive noget anderledes. Beløbet på omkring 5 millioner kroner til istandsættelse af vægtergangen steg derfor til et forventet beløb på cirka 50 millioner kroner, hvilket viste sig at holde stik. Den endelige pris på restaureringen blev 52 millioner kroner.

Restaureringen

Den store restaurering startede i foråret 1992. Den omfattede en fuldstændig fornyelse af kobberbeklædningen på hele spiret og på tårnets lanterne ned til murkronen. Udover at forbedre visse detaljer såsom hjørnesamlinger og overlægdimensioner så tårnet holder bedre, blev den nye beklædning lavet som en tro kopi af den gamle. Der blev brugt 0,8 mm kobberplader, som blev fastgjort med særlige kobbersøm.
Nyforgyldning af nicher, gesimser med mere blev også lavet som en eksakt kopi af den gamle forgyldning. Gelænderet i massivt kobber blev også istandsat og nyforgyldt ligesom gitrene i tårnlanternen og gitteret ved vægtergangen.

I spirets top var der rådskader, hvilket betød, at der blev indsat helt nyt fyrretræ i en højde af 4,5 meter omkring bærestangen for globus og Kristus-figur, for skalke, hovedgesims og trappe i dette område. I spiraltrappen var der tømmersvamp, hvilket betød, at samtlige trin blev enten udluset og kantbearbejdet til genbrug eller fuldstændig fornyet.

Hovedgesimsen blev også eftergået og er delvis fornyet. Der blev endvidere etableret en usynlig gennemgående luftspalte for udluftning af spiret. I tårnlanternen blev tempelkonstruktion og stolper flere steder fornyet efter rådskader sammen med gemsimsprofiler og vinduesindfatninger, der alle blev bearbejdet ved håndhugning.Den nye bræddebeklædning, der består af Douglasfyr fra Silkeborg, blev udført som 5/4" x 6" brædder, sømmet med kobbersøm. Overfladeimprænering blev overalt udført med Boracol-middel.

De dekorative detaljer såsom pilasterkapitæler, indfatningsdekorationer og Lucifterhoveder, der før bestod af udbanket kobber på træ, er nu støbt i silicium/bronze på en gipsafstøbning. Endelig blev evangelisterne på hovedgesimsen sammen med tårnuret også afrenset og ordnet.
Rejsegildet fandt sted 27.10.1995

Globus og Kristus-figurenråd 3

Det store tilløbsstykke under restaureringen var udstillingen af globussen og Kristus-figuren, som fandt sted både før og efter de blev renoveret. I maj 1994 blev de to figurer nedtaget, og i foråret 1995 var de igen udstillet på kirkepladsen. Begge var sammen med fanestangen og bærestangen blevet nyforgyldte og kunne i en lille uges tid beses af publikum.

Flere tusinde strømmede til for at se de to figurer på tæt hold, hvilket var en god idé, da næste mulighed først kommer om cirka 100 år. Den 3 meter høje Kristus-figur og den 2,5 meter i diameter globus blev døgnet rundt bevogtet af et vagtværn, inden de begge under stor opmærksom blev hejst på plads 30. maj 1995.

Firmaer

Bygherre på projektet var Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, mens bygherrerådgiver var A-69 Byggeadministration A/S. Arkitekt på projektet var Wohlert Arkitekter med Niels Munk som sagsleder og Eva Buchgaard som byggeleder.

Rambøll, Hannemann og Højlund stod sammen med BMS A/S for stilladserne. Mogens Balslev A/S tog sig af elektrikerarbejderne, mens Kemp & Lauritzen varetog opgaverne omkring el og lyn samt brandalarmanlæggene. VVS-arbejdet blev udført af Sanotherm og Johs. Jørgensen A/S. Kevest A/S stod for urværket. Nationalmuseet varetog arbejdet med smedejernsgitrene og vægtergangen.

Murer var C. Wienberg & Søn Eftf. A/S. Stenhugger var Gladsaxe Ny Stenhuggeri. Tømrer var Kjell Pedersen A/S, der oprettede et værksted ved kirken. Kobberarbejderne blev udført af Ernst Lundquist ApS, der også havde et værksted ved kirken. Smed var Schæbel A/S. Malerarbejdet blev udført af Malerhuset Steen Nielsen A/S. Broncestøber var Broncestøberiet A/S. Billedhugger var Eric Erlandsen.

Slideshow

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside