Instrumenternes Dronning - skænket af Kongen
De to orgelbyggere havde opnået monopol på orgelbygning i Danmark hos Christian 5., og han bekostede også det store byggeri til Vor Frelsers Kirke. I facaden troner kongens buste med pudderparyk og mild, enevældig faderlighed mellem rygpositivets to huse. Hele facaden er udskåret i lindetræ på nordmanden Christian Nergers værksted i København - i øvrigt sammen med kirkens barokke stukkatur.
Mellem de udskårne statuer af troen og håbets gudinder sidder orglets forskellige "værker". Et orgelværk er både betegnelsen for en komposition for orgel og for de enkelte huse i selve orglet.
Her er både hovedværk (i midten af facaden), rygpositiv (bag organistens ryg), svelleværk (under loftet, ikke synligt fra kirkerummet), brystværk (over organistens bryst) og pedalværk (de høje huse i hver side af facaden). Alt sammen omgivet af træskærerarbejde i arkantusstil, bladranker og blomster - en hel skovbund rejst op ad tårnmuren. Orglet står ikke på ordens-elefanterne; det hænger på væggen og er et "svaleredeorgel".
I hovedværkets midterste pibe (Principal 16`dybeste C) sidder cymbelstjernen, der kan dreje rundt og spille et stjerneklokkespil på bagsiden af piberne. Herover ses en kartuoche med kongens initialer - C5 - kronet af enevældens nye krone. Christian den Femtes krone kan iøvrigt ses blandt kronjuvelerne på Rosenborg Slot.
Et orgel er både synligt og hørligt kunsthåndværk. Vor Frelsers kirkes orgel er nærmest synliggørelsen af det hørlige: Man forventer en stor og elegant klang af det imponerende instrument. Og det får man også, for alle de synlige piber i orglets facade er samtidige med orglets tilblivelse.
Derfor er der tale om et "orglernes Stradivarius" - når facadens principalpiber klinger, får man lyden af 1698 i rummet. Disse piber er de ældste i København, og har kun mirakuløst overlevet de tre århundreder. De store brande, der hærgede byen i 1700-tallet, nåede ikke Christianshavn, og englændernes bombardement i 1807 ramte ikke bydelen. Den engelske flåde brugte ganske vist kirkens spir som sigtekorn, men uden at beskadige kirken - og orglet.
Da piberne er udsmykket med guldinskriptionerne "Gud og Christian 5. til ære" undgik de endda at blive smeltet om til geværkugler under de sønderjyske krige - pietetsfølelsen var måske for stor.
I 1965 blev orglet restaureret af orgelbyggeren Poul-Gerhard Andersen, og han fik de gamle piber til at klinge igen. Før denne tid havde piberne siden 1889 været stumme og kun siddet til pynt. Nu klinger de gamle piber - smedet og intoneret da Johann Sebastian Bach var i konfirmationsalderen - ved alle gudstjenester og koncerter i Vor Frelsers kirke.
I løbet af 2008-2009 vil orglet skulle have udskiftet de tekniske dele af spillemekanikken: Hovedværkets vindlade, forskellige bælge, registermotorer og spillebord. Efter mere end 40 års dagligt slid på de mekaniske dele er disse nu nedslidte og skal skiftes, før orglet igen kan klinge ved Vor Frelsers gudstjenester og koncerter.
Orglets nuværende disposition (årstal angiver byggeåret):
Hovedværk (II):
Brystværk (IV):
Effekttræk:
| Svelleværk (III):
Pedalværk:
| Rygpositiv (I):
Manualkoblinger:
Pedalkoblinger:
|
I årene efter den store restaurering i 1965 har Poul-Gerhard Andersen ved flere lejligheder tilføjet stemmer og efterset resten af instrumentet, så det i dag fremstår som en vellykket hybrid af det 17. århundredes orgelbyggerkunst og det 20. århundredes genoptagelse af de gamle mestres kunnen - et "kompromis-orgel", der kan yde klanglig retfærdighed til stort set hele orgelmusikkens repertoire. Orglet har et setzersystem med 256 klanglige kombinationsmuligheder.
Barokkens muntre indslag i orglet er en gøg og en cymbelstjerne (klokkespil) - senere er tilføjet en nattergal, der kan kvidre lystigt sammen med gøgens kukkuk. I sin tid til glæde for konge, borgere og andre godtfolk - nu til fornøjelse for små og større kirkegængere.
Ved at klikke på titlerne her kan man finde links til CD-udgivelser med Vor Frelsers kirkes orgel - alle indspillet af organist Jens E.Christensen:
Matthias Ronnefeld: Christ ist erstanden
Johann Seb. Bach: Dritter Teil der Klavierübung
Franz Syberg: Samlede orgelværker
Johann Seb. Bach: Orgelbüchlein
Brorson salmer sunget af Aage Haugland
Værker af Sofia Gubaidulina og Henryk Gorecki med sopran Anne-Lise Berntsen
Johann Seb. Bach: Die Kunst der Fuge
Carl Nielsen: Samlede orgelværker
Sven Erik Werner: Visse vejdage - Syv postludier
Lars Sømod
SEND LINK
