Ønsker I at blive viet, skal I rette henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor.
Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken. Forud for vielsen vil der være en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar. Ved vielsen skal der ud over brudeparret være mindst to vidner tilstede (kirketjener og kordegn kan evt. fungere som vidner).
Bor man i Vor Frelsers sogn har man naturlig tilknytning til Vor Frelsers Kirke. Ønsker I at blive viet i en anden kirke end jeres sognekirke, bør I tage kontakt til kirken og høre om muligheden for at blive viet i den kirke. En sådan særlig tilknytning kan være, at bruden eller gommen tidligere har boet i det pågældende sogn eller at I har nære slægtninge i sognet. Da nogle kirker er mere populære end andre, har kirkerne lavet deres egne retningslinjer. Derfor er det en god ide at tage kontakt til den ønskede kirke for at forhøre jer nærmere om deres retningslinjer.
En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun helt undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.
Ved bryllupper er musikken en stor del af højtidsdagen. Vor Frelsers kirkes organister har et stort repertoire af bryllupsmusik, og her er nogle få youtube-links til de musikstykker, der er de mest populære ved vielser:
Bryllupsmusiklinks:
Felix Mendelssohn-Bartholdy: Bryllupsmarch fra scenemusikken til Shakespeares ’En Skærsommernatsdrøm’: http://www.youtube.com/watch?v=EfsTXzAgp6c
Leon Boellmann: Toccata fra ’Suite Gothique’: http://www.youtube.com/watch?v=5b4-SpdLJr8
Richard Wagner: Brudekoret fra 3.akt af operaen ‘Lohengrin’: http://www.youtube.com/watch?v=8J7Jhx93s9w
Charles-Marie Widor: Toccata fra 5. orgelsymfoni: http://www.youtube.com/watch?v=jtj300j129k
George Friedrich Händel: ’Arrival of the Queen of Sheba’: http://www.youtube.com/watch?v=g5JYJAJ5QI8
Johann Sebastian Bach: Præludium i Es dur: http://www.youtube.com/watch?v=lwFu5yRH-So
Louis Vierne: Finale fra 1. orgelsymfoni: http://www.youtube.com/watch?v=L1G8g7ogsLk
SEND LINK