’Kantori’
er gammel betegnelse for et kor, der fylder kirkens rum med musik –
både vokalt og instrumentalt. På Bachs tid betød ’kantori’ både et kor,
et orkester af korister og en skole for nye korister. 
Vor Frelsers Kantori er et nyt kor i København. Det er dannet på baggrund af det tidligere ’Eliaskirkens Kammerkor’, der for nogle år siden blev hjemløs i Eliaskirken på Vesterbro. Fra foråret 2008 overtog Lars Sømod dirigentstokken for koret og dermed blev det 12 gamle kor tilknyttet Vor Frelsers kirke i stedet. Siden sommeren 2008 er der optaget 10 nye medlemmer – vores mål er et kammerkor på 12 sopraner, 10 alter, 8 tenorer og 8 basser. Vi vil gerne være Vor Frelsers kirkes koncertkor – og elsker at synge store oratorier og messer med orkester og solister. Vi er også glade for at samarbejde med andre kor; det er både socialt og musikalsk udviklende.
Hvis du har lyst at søge optagelse i Vor Frelsers Kantori kan du kontakte vores formand Trine Wulf-Andersen på mail syngikor@gmail. com - vi optager nye stemmer i alle stemmegrupper.
På www.vorfrelserskantori.dk har vi en blog, hvor du kan se vores arbejde og komme med kommentarer.
SEND LINK