Begravelse
Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på
en særlig blanket senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Anmeldelsen
foretages af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller
afdødes forældre i nævnte rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen
og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand.
Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted
for begravelse eller bisættelse.
Ved en begravelse forstås en
begravelseshandling, hvor kisten sænkes i graven og jordpåkas-telsesritualet finder sted på selve kirkegården. Ved en
bisættelse forstås en begravelses-handling, der efterfølges af enten
kremering (ligbrænding) og urnenedsættelse. Sammen med anmeldelsen
medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt.
vielsesattest. Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og
godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.
Det er i
den forbindelse begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at
begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes
ønsker. Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage
efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Normalt tager man medlemskab af
folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig
begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst
medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er man ikke medlem af
folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man
bliver begravet eller bisat. Er afdøde medlem af folkekirken, men har
den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst
medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette
ønske for sognepræsten.
Er den afdøde ikke medlem af
folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller
bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den
meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør
man drøfte det med sognepræsten. I begge tilfælde er op til den enkelte
præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller
bisættelsen. Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne
aftales mellem præsten og de pårørende.
Man synger normalt tre
salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige
træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne
evangelium ind i dødens og sorgens situation. De tre skovlfulde jord på
kisten symboliserer fødsel og død - og opstandelsen, som Gud kan give
os del i.
Der er mulighed for at høre og læse salmerne i Den Danske Salmebog på www.dendanskesalmebogonline.dk
SEND LINK
